Baseline før projektstart: sådan gør du det rigtigt
Opdateret
Når et projekt først er gået i gang, kan udgangspunktet ikke registreres igen. Derfor er baseline det mest tidskritiske stykke dokumentation i et naturprojekt.
Hvornår?
Så tidligt som muligt, og senest før der ændres på arealet. Gerne i vækstsæsonen, hvor vegetationen viser mest, og på en dag med gode lysforhold. Notér vejret, så forskelle senere kan forklares.
Hvad skal med?
- Oversigtsfotos og faste gentagelsespunkter fra drone, med position fra billedets metadata.
- Ortofoto og højdemodel for området.
- Matrikler, vandløb, §3-registreringer og jordbunds- eller lavbundskort.
- En satellitscene fra en skyfri dag tæt på flyvningen.
- En faglig vurdering pr. punkt med navn og dato.
- En kildeliste med hentedato for hvert datasæt.
Undgå disse fejl
- Kun at gemme nedskalerede billeder uden metadata.
- Ikke at notere, hvilke punkter der blev fotograferet.
- At blande vurdering og data, så man ikke kan se, hvem der har konkluderet hvad.
- At rette i en rapport efter den er sendt, uden ny version.
Sådan gør Freyra
Freyra læser positionen direkte fra dronebillederne, henter de offentlige lag for området, viser foto og offentligt grundlag side om side og lader en fagperson bekræfte eller afvise hvert punkt. Resultatet låses i en versioneret rapport med SHA-256.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man lave en baseline efter projektstart?
Man kan registrere tilstanden, men det er ikke længere udgangspunktet. Ældre ortofotos og satellitscener kan give et billede af tidligere tilstand, men med lavere detaljegrad.