Overblik
Grøn Trepart: aftalen, målene og hvad den betyder lokalt
Grøn Trepart er den aftale, der skal omlægge en stor del af det danske landbrugsareal til skov, natur og vådområder. Her er det vigtigste samlet, med …
Læs artiklenViden om Grøn Trepart, lavbund og dokumentation
Her samler vi forklaringer og guides om de regler, data og arbejdsgange, der præger natur- og arealprojekter i Grøn Trepart. Hver artikel henviser til de officielle kilder, så du kan gå videre derfra.
Grøn Trepart
Lokale grønne treparter: hvem sidder med, og hvad laver de?
De 23 lokale grønne treparter er det sted, hvor Grøn Trepart bliver til konkrete arealer. Men de er ikke myndighed, og de udfører ikke selv projekterne. Her er …
Læs artiklenOmlægningsplaner: hvad står der i dem, og hvem står på mål?
Hver lokal grøn trepart har udarbejdet en omlægningsplan. Planen viser, hvordan området kan nå sin del af kvælstof- og lavbundsmålene gennem arealomlægning.
Læs artiklenKystvandråd: hvad laver de, og hvordan spiller de sammen med treparterne?
Kystvandrådene er mindre kendte end de lokale treparter, men de spiller en rolle i at finde vejen til renere fjorde og kystvande.
Læs artiklenDe 23 lokale grønne treparter: kommuner og formandskommuner
Hvilken lokal trepart hører din kommune til, og hvem driver arbejdet? Her er SGAV's oversigt samlet ét sted. Listerne er fra januar og februar 2025, og …
Læs artiklenKommunens rolle i Grøn Trepart: myndighed, projektejer og driver
I Grøn Trepart har kommunen flere roller på én gang. Den er myndighed, den driver den lokale trepart, og den er ofte selv projektejer. Det stiller krav til …
Læs artiklenStatus på Grøn Trepart i 2026: hvor langt er kommunerne?
KL udgav i maj 2026 en statusrapport om kommunernes arbejde med Grøn Trepart. Her er de centrale tal. De stammer fra et udtræk fra MARS 6. maj 2026 og ændrer …
Læs artiklenKvælstofindsatsen i Grøn Trepart: vandplan, delvandoplande og miljøgaranti
Kvælstof er en af hovedgrundene til arealomlægningen. Målet er at få vandområderne i god tilstand efter EU's vandrammedirektiv. Her er strukturen bag indsatsen.
Læs artiklenCO2e-afgiften på husdyr og andre økonomiske elementer i Grøn Trepart
Arealomlægningen hænger sammen med aftalens økonomiske elementer. Her er de vigtigste, som de står i regeringens faktaark fra juni 2024.
Læs artiklenDanmarks Grønne Arealfond: motoren i arealomlægningen
Danmarks Grønne Arealfond blev etableret med Grøn Trepart som det, Miljøministeriet kaldte motoren i arealomlægningen.
Læs artiklenUdtagningskonsulenter: lodsejernes indgang til arealomlægning
Mellem lodsejeren, kommunen og staten sidder udtagningskonsulenten. Rollen er central for, at frivillige projekter bliver til noget.
Læs artiklenOffentlige data
Overblik
Offentlige data til natur- og arealprojekter: hvad findes der?
En stor del af grundlaget for et naturprojekt findes allerede som åbne, offentlige data. Udfordringen er at finde de rigtige lag, hente dem for netop dit areal …
Læs artiklenMARS: de fire moduler forklaret
MARS er den fælles platform for arealindsatserne i Grøn Trepart. Det er her, omlægningsplaner bliver til, og her mange tilskudsansøgninger starter.
Læs artiklenDanmarks Arealinformation: find §3-natur og lavbund på kortet
Danmarks Arealinformation er det sted, de fleste starter, når de vil se, hvad der gælder for et areal. Her er de første skridt.
Læs artiklenSentinel-2 i naturprojekter: hvad kan satellitdata vise?
Satellitbilleder er gratis, dækker hele landet og går flere år tilbage. Det gør dem oplagte som supplement til droneflyvninger. Men opløsningen sætter grænser.
Læs artiklenAnsøgning via MARS: sådan starter tilskudssagen
MARS er ikke kun et planlægningsværktøj. Det er også indgangen til flere tilskudsordninger. Her er vejen gennem systemerne, som den er beskrevet af …
Læs artiklenScreening i MARS: kom i gang uden login
Screeningsmodulet i MARS er det hurtigste sted at få et første indtryk af, om et areal er relevant for arealomlægning.
Læs artiklenOrtofoto eller dronefoto? Hvornår du har brug for hvad
Danmark har gode, landsdækkende ortofotos. Så hvorfor flyve med drone? Svaret afhænger af, hvad du skal vise.
Læs artiklenHøjdemodellen i lavbundsprojekter: læs terrænet før vandet gør
Når dræn lukkes og grøfter fyldes, finder vandet selv vej. Terrænmodellen giver et første bud på, hvor det ender.
Læs artiklenLavbund og vådområder
Overblik
Lavbundsprojekter og vådområder: fra idé til anlæg
Udtagning af kulstofrige lavbundsjorder er en af de største opgaver i Grøn Trepart. Målet er 140.000 hektar inklusive randarealer. Her er forløbet fra idé til …
Læs artiklenTilskud til vådområder og lavbundsprojekter (VLP) 2026
Her er hovedpunkterne i ordningen Vådområder og lavbundsprojekter 2026, som de fremgår af Landbrugsstyrelsens tilskudsguide pr. oktober 2026. Frister og regler …
Læs artiklenForundersøgelse af lavbunds- og vådområdeprojekter
Forundersøgelsen afgør, om et lavbunds- eller vådområdeprojekt kan gennemføres. Den er grundlaget for ansøgningen om etablering.
Læs artiklenRestaurering af ådale og vandløb: formål og dokumentation
Restaurering af ådale er en af de seks indsatser i ordningen Vådområder og lavbundsprojekter. Den handler om at genskabe sammenhængen mellem vandløbet og …
Læs artiklenKvælstofvådområder: formål, placering og tilskud
Kvælstofvådområder er et af de mest direkte virkemidler for renere kystvande. De findes i to varianter i VLP-ordningen.
Læs artiklenFosforvådområder: når søerne er målet
Hvor kvælstofvådområder skal beskytte fjorde og kystvande, handler fosforvådområder om søerne.
Læs artiklenSpor 1 og spor 2 i VLP: hvad er forskellen?
Når forundersøgelsen er færdig, skal et vådområde- eller lavbundsprojekt etableres i ét af to spor. Valget afhænger især af, hvordan lodsejerne ønsker at blive …
Læs artiklenJordfordeling og erstatningsjord i vådområde- og lavbundsprojekter
Mange lodsejere vil hellere bytte jord end få penge. Jordfordeling gør det muligt at samle projektjorden og give deltagerne erstatningsjord andre steder.
Læs artiklenDen ejendomsmæssige forundersøgelse: lodsejerne først
Et vådområde bliver kun til noget, hvis lodsejerne vil være med. Derfor har forundersøgelsen en særskilt ejendomsmæssig del.
Læs artiklenLodsejerens vej ind i et lavbunds- eller vådområdeprojekt
Er du lodsejer med lavbundsjord eller arealer langs et vandløb, kan du møde Grøn Trepart på to måder: som ansøger selv eller som deltager i et projekt, som …
Læs artiklenÆndringer og udbetaling i VLP-projekter: frister og dokumentation
Projekter ændrer sig undervejs. I VLP skal ændringer godkendes, før de træder i kraft, og udbetaling har faste frister.
Læs artiklenDokumentation og baseline
Overblik
Dokumentation af naturprojekter: baseline, monitorering og sporbarhed
Et naturprojekt bliver vurderet over mange år. Spørgsmålet er sjældent kun, hvordan arealet ser ud i dag, men hvordan det så ud før, og hvordan man ved det …
Læs artiklenBaseline før projektstart: sådan gør du det rigtigt
Når et projekt først er gået i gang, kan udgangspunktet ikke registreres igen. Derfor er baseline det mest tidskritiske stykke dokumentation i et naturprojekt.
Læs artiklenHvorfor en rapport med SHA-256 gør dokumentation stærkere
En rapport, der sendes rundt mellem kommune, lodsejer og fond, kan let findes i flere udgaver. En hash gør det muligt at fastslå, om to filer er præcis den …
Læs artiklenMonitorering af naturprojekter: før og efter fra samme punkt
De fleste har set før/efter-billeder, der ikke kan sammenlignes, fordi de er taget fra forskellige steder og på forskellige årstider. God monitorering handler …
Læs artiklenDokumentation til fonde og bevillingsgivere i naturprojekter
Fonde og bevillingsgivere vil vide, hvad pengene går til, og om projektet udvikler sig som lovet. Kravene varierer, så afklar dem altid med den konkrete fond …
Læs artiklenFaglig verifikation: når AI foreslår, og fagpersonen afgør
Hundredvis af dronefotos tager tid at gennemgå. AI kan foreslå, hvad et billede viser, men i dokumentation skal en fagperson stå inde for konklusionen.
Læs artiklenEffekter som intervaller: hvorfor vi ikke regner tal frem
Det er fristende at sætte et præcist tal på, hvor meget kvælstof eller CO2 et projekt sparer. Men et tal uden metode kan skade troværdigheden af hele projektet.
Læs artiklenDroner
Overblik
Droner i naturforvaltning: registrering, regler og sporbarhed
En drone kan på en time fotografere et areal, som det tager en dag at gå. Men billeder alene er ikke dokumentation. Det bliver de først, når sted, tid og …
Læs artiklenDronefotos med GPS: sådan bevarer du positionen i billederne
Et dronefoto uden position er et pænt billede. Med position og tidspunkt er det et datapunkt, der kan placeres på kortet og sammenlignes med senere flyvninger.
Læs artiklenPlanlæg en droneflyvning over et naturprojekt
En god baseline starter før dronen letter. Her er en praktisk tjekliste.
Læs artiklenNatur og lovgivning
§ 3-beskyttet natur: hvad er beskyttet, og hvad betyder det?
Naturbeskyttelseslovens § 3 er en af de vigtigste regler, når et areal skal omlægges. Den kan både stoppe et projekt og være en del af målet.
Læs artiklenNaturnationalparker: 21 i alt og seks nye på vej
Naturnationalparker er store statslige naturområder, hvor naturen skal udvikle sig mere på egne præmisser. Grøn Trepart udvider ordningen.
Læs artiklenSkov og beplantning
Skovrejsning i Grøn Trepart: mål, tilskud og krav til arealet
Skovrejsning er den største enkeltindsats i Grøn Trepart målt i areal. Her er målene og de vigtigste krav til arealet, som SGAV beskriver dem.
Læs artiklenBeplantning langs vandløb: sådan screener du egnede arealer
Hvor kan man plante træer langs et vandløb, og hvor bør man lade være? En systematisk screening på offentlige data giver et godt første svar, før fagfolk og …
Læs artiklenTilskud til privat urørt skov: krav og forløb
Grøn Trepart sigter mod 80.000 ha privat urørt skov. Tilskudsordningen kompenserer private skovejere, der varigt opgiver driften.
Læs artiklenSkov eller vådområde? Sådan afgør arealet valget
Mange lodsejere og kommuner står med samme spørgsmål: skal arealet plantes til, eller skal det gøres vådt? Reglerne giver ofte et klart første svar.
Læs artiklenOrdbog
Korte forklaringer på begreber som MARS, VLP, § 3-natur og baseline.
Book en snak
Skal vi se på jeres projektområde?
En uforpligtende samtale om jeres område, jeres data og hvad en førregistrering kan give jer.