Beplantning langs vandløb: sådan screener du egnede arealer

Opdateret

Hvor kan man plante træer langs et vandløb, og hvor bør man lade være? En systematisk screening på offentlige data giver et godt første svar, før fagfolk og lodsejere tager stilling.

Naturgenopretning med jordarbejde, set fra drone
Eget dronefoto.

Trin 1: buffer langs vandløbet

Tegn zoner langs den officielle vandløbslinje, fx 10 og 20 m. Det er her, skygge og brinkstabilitet typisk har betydning.

Trin 2: træk det fra, der ikke skal plantes

  • § 3-beskyttet natur, hvor beplantning som udgangspunkt ikke er tilladt.
  • Eksisterende skov og trædække.
  • Arealer med andre bindinger, som kommunen kender til.

Trin 3: markér lavbund

Kulstofrig lavbund kan være bedre egnet til vådgøring end til skov, og skovrejsningstilskud er udelukket på lavbund over 6 pct. organisk kulstof ifølge SGAV. Markér den, så den kan vurderes særskilt.

Trin 4: klassificér

Del de resterende arealer i egnet, betinget og uegnet, og opgør arealet pr. delstrækning. Det gør det let at prioritere i dialogen med lodsejerne.

Trin 5: valider fagligt

En screening er en skitse. Jordbund, afvanding, adgang, lodsejerens ønsker og vandløbets tilstand skal vurderes på stedet. Effekter som skygge, kvælstof og fosfor bør kun angives som intervaller fra litteraturen med kildehenvisning.

Ofte stillede spørgsmål

Er en screening nok til at plante?

Nej. Den viser, hvor det er værd at kigge nærmere. Den faglige vurdering og lodsejerens accept kommer bagefter.

Kilder

  1. SGAV: Tilskud til skovrejsning
  2. Retsinformation: Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 927 af 2024)

Begreber i artiklen

Læs også

Book en snak

Skal vi se på jeres projektområde?

En uforpligtende samtale om jeres område, jeres data og hvad en førregistrering kan give jer.