Skovrejsning i Grøn Trepart: mål, tilskud og krav til arealet
Opdateret
Skovrejsning er den største enkeltindsats i Grøn Trepart målt i areal. Her er målene og de vigtigste krav til arealet, som SGAV beskriver dem.
Målene
Aftalen indeholder rejsning af 250.000 hektar skov frem mod 2045. Ifølge Miljøministeriet bliver 80.000 hektar til privat urørt skov og 20.000 hektar til statslig urørt skov.
Tilskud til skovrejsning
Ifølge SGAV er ordningen åben hele året, og der søges via MARS med MitID. Alle private og offentlige lodsejere kan søge, herunder kommuner, dog ikke Naturstyrelsen. SGAV angiver forventede tilskudssatser på 75.500 kr. pr. ha og 90.500 kr. pr. ha for skov, der udlægges som urørt. Arealet skal pålægges fredskovspligt. Tjek de aktuelle satser og krav hos SGAV.
Arealer, der ikke kan bruges
SGAV oplyser blandt andet, at skovrejsningsarealet ikke må være § 3-beskyttet natur og ikke må være lavbundsjord med over 6 pct. organisk kulstof, dog med undtagelse for små arealer. Begge kortlag kan ses i MARS.
Beplantning langs vandløb
Træer langs vandløb kan give skygge og stabilisere brinker, men effekten afhænger af stedet. Freyras beplantningsanalyse er en skitse: den markerer zoner på 10 og 20 m langs vandløbet, trækker § 3-natur og eksisterende skov fra og markerer lavbund. Arealer vises som egnet, betinget eller uegnet og skal altid valideres fagligt.
Ofte stillede spørgsmål
Kan kommuner søge tilskud til skovrejsning?
Ja. Ifølge SGAV kan alle private og offentlige lodsejere søge, herunder kommuner, men ikke Naturstyrelsen.
Kan man rejse skov på lavbund?
Ikke med tilskud, hvis jorden har over 6 pct. organisk kulstof, ifølge SGAV, dog med undtagelse for små arealer.