Kommunens rolle i Grøn Trepart: myndighed, projektejer og driver
Opdateret
I Grøn Trepart har kommunen flere roller på én gang. Den er myndighed, den driver den lokale trepart, og den er ofte selv projektejer. Det stiller krav til overblik og dokumentation.
Rammeaftalen med KL
Ministeriet for Grøn Trepart og KL indgik 13. december 2024 en rammeaftale om kommunernes opgaver i omlægningsindsatsen. Den danner grundlaget for organiseringen i de 23 lokale treparter.
Myndighed for arealanvendelsen
Ifølge SGAV er kommunerne myndighed for arealanvendelse og dermed i sidste ende ansvarlige for de dele af omlægningsplanen, der ligger inden for kommunegrænsen. Kommunalbestyrelserne principvedtog deres del af planerne ved udgangen af 2025.
Projektejer
Kommuner kan søge tilskud til forundersøgelser og etablering af alle seks indsatser i ordningen for vådområder og lavbundsprojekter. Kommuner kan også søge tilskud til skovrejsning.
Myndighedsbehandling
Projekterne kræver typisk tilladelser og dispensationer, fx efter naturbeskyttelsesloven. Her er kommunen også den, der træffer afgørelse. Det er en fordel, når grundlaget for afgørelsen er dokumenteret samme sted som projektet.
Hvad kommunen har brug for
- Et samlet overblik over projekter på tværs af forvaltninger.
- Dokumentation af udgangspunktet, før arealet ændres.
- Materiale, der kan forelægges politisk og deles med lodsejere.
- En sporbar historik, hvis afgørelser senere bliver efterprøvet.
Ofte stillede spørgsmål
Kan kommunen selv være projektejer?
Ja. Kommuner kan søge alle seks indsatser i VLP og tilskud til skovrejsning.