Grøn Trepart: aftalen, målene og hvad den betyder lokalt

Hvad er Grøn Trepart?

Aftale om et grønt Danmark blev indgået 24. juni 2024 mellem regeringen og parterne i den grønne trepart: Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og KL.

Aftalen sætter rammen for omlægning af arealer og af fødevare- og landbrugsproduktionen. Den skal reducere udledningen af drivhusgasser og give bedre vilkår for natur, biodiversitet, vandmiljø og drikkevand.

De centrale mål

Ifølge regeringens faktaark indeholder aftalen blandt andet disse elementer:

• Rejsning af 250.000 hektar skov.
• Udtagning af 140.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde inklusive randarealer.
• Et mål om mindst 20 pct. beskyttet natur.
• Etablering af Danmarks Grønne Arealfond med aktiviteter for omtrent 40 mia. kr.
• En CO2e-afgift på udledninger fra husdyr fra 2030.
• Arealomlægning som hovedmotor i kvælstofindsatsen for at nå målene i EU's vandrammedirektiv.

Kvælstof og vandområder

SGAV oplyser, at målet med Aftale om implementering af et Grønt Danmark er at reducere kvælstofudledningen med aktuelt 13.800 ton. Indsatsbehovet fremgår af Vandplan 3-II og er fordelt på 108 delvandoplande, der er grupperet i 37 hydrologiske kystvandsgrupper.

Fra og med 2027 gælder en skærpet miljøgaranti, og der indgår også akutindsatser i de mest udfordrede områder og en ny reguleringsmodel.

Fra national aftale til lokale projekter

Indsatsen er lagt ud i 23 lokale grønne treparter, som i 2025 udarbejdede hver sin omlægningsplan. Kommunerne er myndighed for arealanvendelsen og har ansvaret for den del af planen, der ligger inden for kommunegrænsen. Selve projekterne udføres af kommuner, lodsejere, private aktører eller Naturstyrelsen.

Planlægning, screening og status foregår i it-systemet MARS, som Danmarks Miljøportal har udviklet for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV).

Hvor langt er man?

KL's statusrapport fra maj 2026 oplyser, at alle 23 omlægningsplaner blev principvedtaget inden udgangen af 2025, og at planerne rummer over 5.600 potentielle projekter. Ifølge et udtræk fra MARS 6. maj 2026 var 87.551 ha lavbundsjord igangsat mod målet på 140.000 ha. Tallene ændrer sig løbende, så se statusmodulet i MARS for de aktuelle tal.

Hvorfor dokumentation bliver vigtig

Når tusindvis af projekter skal fra forundersøgelse til anlæg, skal mange parter kunne se, hvordan et areal så ud før, og hvad der er sket siden. Det gælder kommunen som myndighed, lodsejeren, fonde og de lokale treparter. En fast, dateret baseline gør det lettere at vise udviklingen senere og at svare på spørgsmål undervejs.

Det er den opgave, Freyra løser: dronefotos, offentlige data og faglig vurdering samlet i én dokumentationskæde, der ligger ved siden af MARS og ikke erstatter det.