Lavbundsprojekter og vådområder: fra idé til anlæg

Hvorfor lavbund?

Formålet med lavbundsprojekter er ifølge Landbrugsstyrelsen at reducere udledningen af drivhusgasser fra kulstofrige lavbundsjorder. Projekterne kan også reducere udledningen af kvælstof til fjorde og kystvande. Vådgøring kan derudover øge arealets bufferkapacitet ved store vandmængder og have en positiv effekt på biodiversitet.

Tilskudsordningen VLP

Vådområder og lavbundsprojekter (VLP) er den fælles ordning, der viderefører Vand- og klimaprojekter (VKP) og Klima-lavbundsprojekter (KLA). Den har seks indsatser: kvælstofvådområder, lavbund, fosforvådområder og restaurering af ådale under VKP samt kvælstofvådområder og lavbund under KLA.

Forløbet i hovedtræk

• Idé og screening, typisk i MARS.
• Forundersøgelse, som munder ud i en ejendomsmæssig og en teknisk forundersøgelsesrapport.
• Etablering i spor 1 (EU-finansieret, VKP) eller spor 2 (nationalt finansieret, KLA).
• Kompensation af lodsejere og tinglysning af servitut om fastholdelse af projektet.
• Anlæg, udbetaling og efterfølgende dokumentationskrav.

Hvem kan søge?

Kommuner kan søge til alle seks indsatser. Naturstyrelsen til tre VKP-indsatser. Private lodsejere, nationalparkfonde og fonde med almennyttige natur-, miljø- eller klimaformål kan søge til KLA-lavbund og KLA-kvælstofvådområder.

Dokumentation før og efter

Forundersøgelsen skal blandt andet afdække effekter og mulige konsekvenser. Og efter projektet er der dokumentationskrav. Begge dele bliver lettere, hvis arealets tilstand er registreret tidligt og på en måde, der kan gentages. En droneflyvning med faste gentagelsespunkter, sammenholdt med ortofoto, højdemodel, §3-registrering og jordbundsdata, giver et udgangspunkt, man kan sammenligne med senere.