Omlægningsplaner: hvad står der i dem, og hvem står på mål?
Opdateret
Hver lokal grøn trepart har udarbejdet en omlægningsplan. Planen viser, hvordan området kan nå sin del af kvælstof- og lavbundsmålene gennem arealomlægning.
Hvad omfatter planen?
Ifølge SGAV omfatter omlægningsindsatsen udtagning af kulstofrige lavbundsjorder, vådområder, skovrejsning, ekstensivering og andre arealbaserede indsatser, herunder bedre vilkår for natur og biodiversitet.
Kobling til kvælstof
Planerne skal vise vejen til at indfri kvælstofindsatsbehovet via arealomlægning og dermed mindske behovet for markregulering. Effekten opgøres i MARS i 37 hydrologiske kystvandsgrupper.
Hvem har ansvaret?
Kommunalbestyrelserne principvedtog ved udgangen af 2025 de dele af planerne, der i MARS er registreret inden for egen kommunegrænse. Da kommunerne er myndighed for arealanvendelsen, er de i sidste ende ansvarlige for deres del af planen.
Fra plan til projekt
En plan er en række mulige projekter. Hvert projekt skal herefter undersøges, have lodsejertilslutning, søge tilskud og anlægges. Her er det en fordel at have dokumenteret arealets udgangspunkt tidligt, så de senere trin bygger på samme grundlag.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange projekter rummer omlægningsplanerne?
KL's statusrapport fra maj 2026 oplyser over 5.600 potentielle projekter i de 23 planer.